Når du træffer afgørelse om opretholdelse eller genetablering af døgnophold for en ung på 18 år eller derover, skal du benytte aktiviteten ’Afgørelse’ – ’Ungestøtte døgnophold, BL § 114, 116 eller 120’. På aktiviteten er der en række specialfelter, som du skal udfylde, inden du udfører aktiviteten. Nogle af oplysningerne i felterne indberettes automatisk til anbringelsesstatistikken, når du udfører aktiviteten og godkender den tilknyttede ydelse.
Under ’Inddragelse af barnet/den unge’ skal du tilknytte den inddragelse, der har været afholdt med den unge inden afgørelsen. Oplysninger om inddragelsen bliver ikke indberettet til anbringelsesstatistikken.
I feltet ’Ydelse for videreførelse eller genetablering af døgnophold’ skal du indsætte ydelsen vedr. døgnopholdet. Du kan enten vælge mellem ydelser, som allerede er oprettet på sagen eller du kan oprette en ny ydelse ved at klikke på 'Opret ny’. Hvis du ikke kender fx startdato eller anbringelsessted endnu, kan du tilknytte en ydelse i status kladde, og når du kender oplysninger, tilpasser du ydelsen og godkender den. DUBU indberetter først, når aktiviteten er gemt som udført og ydelsen er gemt som godkendt.
Når du har valgt eller oprettet en anbringelsesydelse, udfyldes feltet ’Dato for etablering eller genetablering’ automatisk med ydelsens startdato, det er derfor vigtigt, at startdatoen er den dato, hvor ungestøtte-døgnopholdet starter fx den unges 18-års fødselsdag. Denne dato indberettes til anbringelsesstatistikken. Desuden indberettes tilbudstypen og beliggenhedskommune fra den valgte ydelse også, samt eventuelt oplysninger om leverandøren.
Du skal være opmærksom på, at den unge skal være 18 år eller derover på den tilknyttet ydelses startdato. Er den unge ikke det, vil det ikke være muligt at udføre aktiviteten. I så fald skal du ændre startdatoen på ydelsen eller vælge en anden ydelse, inden du udfører aktiviteten.
Der indberettes til anbringelsesstatistikken, når aktiviteten udføres og ydelsen godkendes. Du kan se indberetningen og status for denne under indberetningsoversigterne. Se mere om oversigterne i afsnittet Indberetningsoversigten.
Du kan også anvende aktiviteten ’Afgørelse’ – ’Ungestøtte døgnophold, § 114, 116 eller 120’, når der gives afslag på ungestøtte døgnophold. I dette tilfælde skal du markere specialfeltet ’Afslag på ungestøtte døgnophold (ingen indberetning til DST)’.
Gives der afslag på ungestøtte døgnophold, skal der naturligvis ikke tilknyttes en ydelse. Der bliver ikke indberette til anbringelsesstatistikken, når der gives afslag. Husk dog at indberette et evt. ophør af anbringelse via aktiviteten ’Afgørelse – Hjemgivelse/ophør af anbringelse’.