Opfølgning på handicapkompenserende indsatser

 

Når du bevilliger støtte eller økonomisk kompensation i form af handicapkompenserende ydelser, skal du oprette og godkende ydelsen på sagen fra fanen Indsats. Du kan læse mere i afsnittet Opret Foranstaltning eller økonomisk kompensation.

På handicapkompenserende ydelser, fx Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste jf. BL § 87, Dækning af merudgifter jf. BL § 86 osv., skal du angive ’Kommende opfølgningsdato’ inden du godkender ydelsen.

 

Når du godkender en handicapkompenserende hovedydelse, oprettes der automatisk en opfølgningsaktivitet af typen ’Opfølgning’ – ’Faglig vurdering funktionsnedsættelse’ eller ydelsen tilknyttes en eksisterende opfølgningsaktivitet, hvis du allerede har andre handicapkompenserende ydelser på sagen. Fristen på opfølgningen vil være denne den ’Kommende opfølgningsdato’, som er angivet på ydelsen, medmindre der allerede findes en handicapkompenserende indsats med en tidligere opfølgningsdato.

 

 

Opfølgning

Når du har afholdt opfølgningen, skal du på opfølgningsaktiviteten journalisere den faglige vurdering, samt angive hvis den løbende opfølgning har givet anledning til behov for yderligere afdækning eller undersøgelse. Læse mere om dette i afsnittet om Opret afdækning fra aktivitet.

Under ’Opfølgning af indsatser’ kan du se en oversigt over de handicapkompenserende indsatser, som er tilknyttet opfølgningen.

Du skal markere den eller de indsatser, som du er ved at følge op på samt angive den aktuelle opfølgningsdato.

Hvis indsatsen ophører efter denne opfølgning, skal du markere ’Ophører’. Når du gør dette, vil indsatsen ikke blive vist på næste opfølgningsaktivitet. Hvis alle indsatser ophører, dannes der ikke en kommende opfølgningsaktivitet, når denne opfølgning udføres.

Bemærk! Du skal huske også at tilpasse ydelsen under fanen Indsats, hvis slutdatoen ikke passer med ophøret i opfølgningen.

Tilrettelæggelse af fremtidig opfølgning

Tilrettelæggelsen af opfølgningen skal ske ud fra en konkret socialfaglig vurdering. I feltet ’Opfølgningstilrettelæggelse’ kan du vælge mellem forskellige intervaller for næste opfølgning. Hvis du vælger en opfølgningstilrettelæggelse, vil der automatisk blive sat en ’Kommende opfølgningsdato’.

Du kan ændre ’Kommende opfølgningsdato’ efterfølgende, fx for at få datoen til at være en hverdag. Du kan også nøjes med at angive en kommende opfølgningsdato, hvis du fx har aftalt en specifik opfølgningsdato med familien.

Bemærk! Fristen på sagen for den kommende opfølgning, bliver sat ud fra ’Kommende opfølgningsdato’. Hvis du redigerer en ydelse og ændrer ’Kommende opfølgningsdato’ vil det afspejles i en aktiv opfølgningsaktivitet. Ligeledes vil ’Kommende opfølgningsdato’ i den aktive opfølgningsaktivitet blive overført til ydelsen.

Hvis du tidligere har lavet en opfølgning på den valgte indsats, vil opfølgningstilrettelæggelsen være udfyldt med samme opfølgningstilrettelæggelse, som ved sidste opfølgning, men du bør stadig foretage en konkret vurdering ved hver opfølgning.

Hvis du opretter en ny indsats og markerer denne som en fortsættelse jf. afsnittet: Forsættelse af en eksisterende indsats, vil opfølgningsdatoen på opfølgningsaktiviteten få opfølgningsdatoen fra den nyeste ydelse. Derudover erstattes indsatsen på aktiviteten med den nye og aktuelle indsats, så du kun har én række på listen, for hver indsats. Derfor bør du i forbindelse med opfølgning altid foretage evt. ændringer på sagens indsatser og ydelser, inden aktiviteten udføres.

Hvis du er i gang med at oprette en ny handicapkompenserende ydelse, og der findes en eksisterende ydelse på sagen, som den nye ydelse kan være en fortsættelse af, kan det evt. være relevant for dig at kende opfølgningsdatoen for den eksisterende ydelse. Hvis den nye ydelse er en fortsættelse, skal den Kommende opfølgningsdato for den nye ydelse muligvis være den samme som på den eksisterende. DUBU vil derfor vise information om opfølgningsdatoen på den eksisterende ydelse.

 

 

Inddragelse

Under ’Inddragelser’ kan du tilknytte den eller de inddragelser, du har haft med barnet/den unge i forbindelse med opfølgningen. Det er muligt både at tilknytte aktiviteter af typen ’Inddragelse af barnet/den unge’ eller ’Børnesamtale’.

Du tilknytter aktiviteten ved at klikke på ’Tilknyt’.

Du vælger en aktivitet ved at markere ud fra aktiviteten og klikke på ’Tilknyt’.

Et billede, der indeholder tekst, software, Font/skrifttype, nummer/tal

Automatisk genereret beskrivelse

Når du vælger inddragelsen, kan du blandt andet se kolonnen ’Inddragelse efter’, som angiver i hvilken forbindelse inddragelsen er afholdt. På den måde kan du nemt finde frem til den inddragelse, som er afholdt i forbindelse med opfølgningen.

Hvis du efterfølgende har brug for at fjerne en inddragelse eller børnesamtale, kan du markere denne og klikke på ’Fjern’.

Frist for opfølgning på handicapkompenserende indsatser

Når du udfører opfølgningen, oprettes der automatisk en ny aktivitet af typen ’Opfølgning’ – ’Faglig vurdering funktionsnedsættelse’, hvor hændelsesdato, fristdato og lovpligtig dato er identisk med den førstkommende dato i kolonnen ’Kommende opfølgningsdato’.

Det betyder, at der kun dannes én opfølgningsaktivitet og én frist for handicapkompenserende indsatser, selvom disse indsatser kan have forskellig kommende opfølgningsdatoer.

Når du nærmer dig fristen for en opfølgning, kan det være en god idé at åbne opfølgningsaktiviteten og se, om der er andre indsatser, det kan være relevant at følge op på samtidig.

 

Fristen opdateres hver gang en opfølgningsaktivitet udføres eller hvis der sker ændringer til ’Kommende opfølgningsdato’ på ydelsen med førstkommende frist. Fristen forsvinder helt, når alle indsatser er markeret som ophørt og opfølgningsaktiviteten er udført.

 

Opfølgning af igangværende indsatser ved årsskiftet 23/24

Hvis der på sagen er igangværende handicapkompenserende indsatser ved overgangen fra Serviceloven til Barnets lov ved årsskiftet 23/24, kan du tilføje disse indsatser til en opfølgningsaktivitet via knappen ’Opfølg indsatser efter SEL’. Du kan læse flere detaljer om fremgangsmåden i overgangsvejledningen, som du finder i Informationscentret i DUBU.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række

Automatisk genereret beskrivelse