Nogle anbringelsessteder har flere adresser/p-numre for
samme anbringelsessted, samt flere afdelinger og dermed flere Afdelings-UUID’er.
Når et anbragt barn eller ung flytter afdeling på et anbringelsessted til en ny
afdeling, der har et andet p-nummer eller Afdelings-UUID(fra tilbudsportalen),
skal dette indberettes til Danmarks statistik via aktiviteten Ӯndret afdeling
på anbringelsessted”. Aktiviteten har ingen undertype.
Når et barn eller en
ung skifter afdeling, skal du afslutte den eksisterende ydelse ved at redigere
den, og rette slutdatoen til den sidste dag på afdelingen. Derefter opretter du
den nye tilsvarende ydelse, med startdatoen dagen, hvor barnet/den unge flytter
til den nye afdeling og med leverandøren for den nye afdeling, altså med det nye
afdelings-UUID og evt. nye p-nummer.
På aktiviteten ”Ændret afdeling på anbringelsessted” skal du angive den nye ydelse. Du kan enten vælge mellem anbringelsesydelser, som allerede er oprettet på sagen eller du kan oprette den ny anbringelsesydelse ved at klikke på 'Opret ny’. Hvis du ikke kender dato for flytningen endnu (ydelsens startdato), kan du tilknytte en ydelse i status kladde og evt. udføre aktiviteten. DUBU indberetter først ændringen, når aktivitet er udført og ydelsen er godkendt, uanset hvilken rækkefølge du gør dette i.
Når aktiviteten er udført og ydelsen er godkendt, kan du se indberetningen og status for denne under indberetningsoversigterne. Se mere om oversigterne i afsnittet Indberetningsoversigten.