Forudsætninger for at kunne sammenlægge sager

Når du sammenlægger sager i DUBU, er der en række forudsætninger for, at sagerne kan sammenlægges. Når du vælger at sammenlægge sager, vil du derfor kun få vist en liste over sager, der kan sammenlægges, dvs. sager med samme primær person som den aktuelle, hvor du har læse og skrive adgang til begge sager. Hvis den blivende sag har status lukket, skal begge sager have status lukket, når du sammenlægger sagerne, derudover gælder, at hvis den ene sag har sagstypen Ufødt barn, skal den anden sag også have sagstypen Ufødt barn

 

For tillægssagen skal mellemkommunale underretninger være behandlet inden sammenlægning. Det betyder:

      Sagen må ikke have status: Afventer dokumentation. Når sagen har denne status, afventes kvittering fra modtagerkommune efter en mellemkommunal underretning. Modtagerkommunen skal udføre deres kvitteringsaktivitet på den sag I har sendt til dem, før I kan sammenlægge sagen.

      Sagen må ikke have en ikke-udført aktivitet af typen Udsendt dokumentation – Kvitteringsbrev. Inden sagerne kan sammenlægges skal aktiviteten udføres. Dette sikrer kvittering på sager, overført som mellemkommunal underretning.

 

Når du sammenlægger sager, kontrollerer DUBU, om sagerne opfylder nedenstående forudsætninger for at kunne sammenlægge to sager.

      Du kan ikke sammenlægge to sager med forskellig følsomhed, f.eks. en VIP-sag med en almindelig sag. I det tilfælde skal du først tage stilling til hvilken følsomhed den sammenlagte sag skal have og ændre følsomheden på de to sager så den bliver ens. Du kan læse om følsomhed i afsnittet Sagsoplysninger.

      Kun én af sagerne kan have en åben Afdækning. Du kan læse mere om afslutning af afdækning i afsnittet Afslut afdækning.

      Kun én af sagerne kan have en åben Børnehandicapudredning. Du kan læse om afslutning af børnehandicapudredning i afsnittet BHU – ’Afslutning af udredningen’.

      Kun én af sagerne kan have en åben Børnefaglig undersøgelse. Hvis du skal afslutte en af to børnefaglige undersøgelser, skal du være opmærksom på, at afslutte den undersøgelse som har den seneste frist, så du overholder den førstkommende frist. Du kan læse om afslutning af børnefaglig undersøgelse i afsnittet Afslut børnefaglig undersøgelse.

      Kun én af sagerne kan have en åben Ungefaglig undersøgelse. Hvis du skal afslutte en af to ungefaglige undersøgelser, skal du være opmærksom på, at afslutte den undersøgelse som har den seneste frist, så du overholder den førstkommende frist. Du kan læse om afslutning af ungefaglig undersøgelse i afsnittet UFU – Afslutning på undersøgelse.

      Kun én af sagerne kan have en historisk Handleplan i enten status Kladde, Aktiv, Udarbejdet eller Redigeres.

Er dette ikke tilfældet, kan du:

§ Annullere eller afslutte en handleplan med status Kladde eller status Redigeres

§ Genåbne en handleplan med status Aktiv eller status Udarbejdet for efterfølgende at annullere eller afslutte handleplanen.

      Kun én af sagerne kan have en Barnets plan/ungeplan i enten status Kladde, Aktiv eller Redigeres.

Er dette ikke tilfældet, kan du på tillægssagen:

§ Afslutte Barnets plan/ungeplan i status Aktiv

§ Aktivere Barnets plan/ungeplan i status Redigeres eller Kladde og herefter Afslutte Barnets plan/ungeplan

§ Annullere Barnets plan/ungeplan i status Kladde. Hvis det er første version af Barnets plan/ungeplan vil den blive fjernet. Hvis det er en senere version, skal du efterfølgende Afslutte den forrige version af Barnets plan/ungeplan.

      Kun én af sagerne kan have en aktiv merudgift. Du kan læse om stop af merudgiftsydelse i afsnittet Stop merudgiftsydelse.

      Du eller en kollega må ikke være i gang med at oprette eller redigere aktiviteter eller andet indhold på nogen af sagerne.

      Personer, som er oprettet i Barnets netværk på begge sager, skal have samme rolle og relation. Du kan læse om ændring af personer i barnets netværk i afsnittet Ændring af rolle og relation i Barnets netværk.